Nyheden om skyderiet tirsdag i fogedretten i København, hvor en person har mistet livet, får omfattende omtale på adskillige netaviser rundt omkring i Europa.
Særligt i Sverige og i Norge, hvor historien er topnyhed hos Aftonbladet, Expressen, VG og Dagbladet.
Men også i Tyskland og Storbritannien har Bild og BBC lagt nyheden på netavisernes forside.
Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press har ligeledes lavet en version, så nyheden spreder sig langsomt ud i verden som ringe i vandet.
Politiet har bekræftet over for Ritzau, at en person er død efter at være blevet skudt i fogedretten i København. Politiet oplyser desuden, at skyderiet har fundet sted i forbindelse med en igangværende fogedsag.
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand, og det formodede gerningsvåben - et oversavet jagtgevær - er også i politiets besiddelse.
Ifølge Ekstrabladet.dk blev den formodede gerningsmand anholdt i Vester Voldgade. Ved anholdelsen trak politiet våben og sigtede mod den anholdte.
Avisens journalist på stedet fortæller, at den anholdende betjent råbte "slip posen, eller jeg skyder" mod den formodede gerningsmand.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.