Tredje gang er også lykkens gang for skuespilleren Cyron Melville.
Han og kæresten gennem adskillige år, Lærke, er nemlig netop blevet forældre til parrets pige, som er den tredje i søskendeflokken.
Det annoncerer den 36-årige skuespiller på Instagram, hvor han har delt et billede af den lille pige.
- Stadig det vildeste ever! Hun er perfecta ligesom sine søstre. Og har mere manke end sin far, skriver han til billedet.
Det er ganske kort tid siden, at Cyron Melville afslørede, at han skulle være far for tredje gang.
Det skete på Instagram, hvor han delte et billede af kærestens højgravide mave.
- Om rimelig snart får vi os en tredje pige mere til samlingen. Det er lidt vildt. Og skørt. Men mest af alt hammer lykkeligt! Hurra for livet, skrev Cyron Melville til billedet.
Cyron Melville har kendt sin kæreste siden folkeskolen, og i 2012 blev de forældre for første gang. I 2016 kom parrets anden datter til verden, og nu er parrets tredje pige altså kommet til verden.
Cyron Melville slog igennem som barneskuespiller og medvirkede efterfølgende i ungdomsfilm som "2 ryk og en aflevering", "Råzone" og "Vanvittig forelsket", og så er han kendt i rollen som lysets gud, Balder, i "Jul i Valhal".
I de senere år har han medvirket i "En kongelig affære", "Herrens veje" og Lars von Triers "Nymphomaniac".
Se billedet her:
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.