Skuespiller-parret Laura Christensen og Thomas Levin venter en lillebror til sønnen Jakob.
Det skriver BT.
Laura Christensen og Thomas Levin blev gift i 2007, og i maj 2010 fik de sønnen Jakob, som fik efternavnet Levin-Christensen.
Jakob har fået skuespillet ind med modermælken. Således spillede han Dirch Passers datter Josefine i filmen "Dirch" fra 2011. I samme film spillede Laura Christensen Dirch Passers hustru Hanne.
Laura Christensen debutterede som skuespiller som ti-årig i 1994 i Erik Clausens "Min fynske barndom" og havde samme år en rolle i Lars von Triers tv-serie "Riget".
Siden har hun blandt andet spillet med i tv-serien "Taxa", filmene "Kongekabale", "Midsommer" og "Kandidaten", hvor hun, som i "Dirch", igen spillede sammen med Nikolaj Lie Kaas.
Thomas Levin er dramatiker og skuespiller og har optrådt på teater, film og i tv siden 1998. Han spiller en af hovedrollerne i krimiserien "Norskov", som TV 2 netop har afsløret, at der kommer en sæson to af.