Det danske tankskib MV Torm Ragnhild var faretruende tæt på at blive kapret af somaliske pirater. Det oplyser den internationale styrke, der overvåger farvandet langs Somalias kyst, til Ekstra Bladet.
Det danske tankskib lå i Adenbugten, da det blev beskudt af to mindre både med pirater. Den danske besætning svarede igen med blandt andet en branslange og udsendte et nødsignal. Det fik en fransk redningshelikopter til at komme til undsætning, og piraterne opgav kapringsforsøget.
Få timer inden blev en sydkoreansk olietanker med 24 mand om bord kapret i Adenbugten på vej fra Irak til USA.