Politiet har fundet liget af den seksårige pige, der forsvandt sammen med sin far på en elv i Norge.
Redningsmandskabet fandt midt på eftermiddagen tirsdag liget af en lille pige, oplyser norsk politi ifølge flere medier.
De gik ud fra, at liget er den danske pige. Hun forsvandt under en rotur med sin far på Sønnelandsvandet. Deres mindre båd blev efter alt at dømme fanget af strømmen og trukket ud gennem et vandfald.
Liget er nu blevet bragt til sygehuset i Notodden. Ifølge den norske avis Verdens Gang er pigen blevet identificeret som den seksårige danske pige.
Pigens 38-årige far blev allerede fundet mandag eftermiddag. Han lå druknet på fire-fem meters dybde, og blev fundet af et hold af dykkere. Pigen blev 200 meter derfra. De kæntrede cirka 1,2 kilometer fra det sted, hvor de blev fundet.
Sønnelandsvandet, hvor ulykken skete, har været præget af ekstra stærk strøm på det seneste på grund af ekstraordinært meget nedbør.