Skrevet af Jakob Melgaard, jame@avisen.dk

For point, ære og fædreland. Sådan lød det flotte danske kampråb op til kampen mod Letland.

Efter kampen skal man vist være mere end almindeligt gavmild for at sige, at landsholdet fik mere end en enkelt ud af de tre rigtige.

Det vigtigste kom i hus: De danske spillere gjorde deres pligt og tog de tre point, som gør, at der stadig er en meget lille, teoretisk mulighed for EM-deltagelse i 2008. Sådan, og tak for det.

Men med hensyn til æren, så må man sige, at det ser lidt mere speget ud.

Danmark havde bolden langt det meste af tiden, men spillet blev aldrig flot og flydende, som forventet. Det var som om, at holdet ikke havde spor travlt med at komme frem over stepperne.

Bevares, det havde det da heller ikke, når nu føringen på 2-0 allerede var i hus, men når det nu handlede om både ’point, ære og fædreland’, så kunne man måske forvente lidt mere fight og hjerte.

Rigtigt mange af de førstegangsafleveringer, som Morten Olsen helt sikkert vil fremhæve, havde retning mod eget mål. Og det kommer man altså sjældent til chancer af.

Og så kan de rød-hvide ikke engang bruge den sædvanlige undskyldning med, at udeholdet pakkede sig, for der var konstant to lettiske spillere mellem bolden og det danske mål.

Faktisk sad man længe og ventede på den uundgåelige pibekoncert. Den begyndte så småt at indfinde sig omkring midtvejs i anden halvleg, og kun Dennis Rommedals mål til 3-1 forhindrede formentlig at holdet blev pebet ud efter sidste fløjt.

Heller ikke på tribunen gav de tre point anledning til fest. I lange perioder var stemningen underligt død i Parken, når der da ikke blev pebet. Det blev i øvrigt ikke bedre af, at Parken i bedste håndboldstil valgte at følge begge mål op med høj, høj musik i højttalerne, så man slet ikke kunne høre publikum juble. Resultatet var naturligvis at den jubel, der måtte være døde øjeblikkeligt. Det skal bare afskaffes hurtigst muligt igen, tak!

Og lad os lige tage de danske mål: 1-0 kom efter kun godt seks minutter, da Jon Dal Tomasson og Nicklas Bendtner spillede et-to på kanten af det lettiske felt. Bolden røg tilfældigt op på en forsvarers hånd, og så pegede den tyrkiske dommer på pletten. Jon selv var sikker på det efterfølgende spark. Midtvejs i første halvleg blev det 2-0, da Ulrik Laursen havde sneget sig med frem på et hjørne. Ved forreste stolpe satte han smart venstre knæ på hjørnesparket. 3-1 kom til allersidst, da Rommedal satte streg under, at han er suverænt bedste dansker i denne turnering.

3-1, tre point, og resten skal vi bare glemme.