De sociale medier flød onsdag over med "girlpower", da kvindernes internationale kampdag blev fejret verden over.
Og for en lang række kendte danskere gav kampdagen anledning til at sende hilsner og hyldester til netop de kvinder, der betyder mest i deres liv.
En af dem er radio- og tv-vært Adam Duvå Hall, der valgte at sende en hilsen til datteren Norma på det sociale medie Instagram.
- Du skal have muligheder, rettigheder og aldrig være bange. Du skal have tillid til andre mennesker. Det kan og skal kunne betale sig, skriver radioværten til et billede af sig selv og Norma, som er to år.
Adam Duvå Hall opfordrer også datteren til i fremtiden at deltage i kampen for ligestilling mellem kønnene.
- Dit nej er aldrig et måske. Ingen er født bedre end andre. Du og dine medsøstre mangler stadig at tage et par stik hjem. Giv et nap med, når du kan, skriver den 41-årige komiker.
Også sangerinden MØ, modellen Helena Christensen og iværksætteren Andrea Elisabeth Rudolph er blandt de kendte danskere, der sendte personlige hilsner til kvinder på kampdagen.
MØ og Helena Christensen har begge skrevet hilsner til deres mødre, mens cremeproducenten i stedet hylder sin mormor på Instagram:
- Min elskede mormor, Elisabeth Junker Thomsen, var en af de stærkeste kvinder, jeg nogensinde har mødt. Hun er en rollemodel og en inspiration for mig, og jeg tænker på hende hver eneste dag, skriver Andrea Elisabeth Rudolph.
Se opslagene her: https://www.instagram.com/p/BRYskV4AUcs/?taken-by=adamduvaahall
https://www.instagram.com/p/BRZD-rjBuHg/?taken-by=andrearudolph
https://www.instagram.com/p/BRX9lT8h6jE/?taken-by=momomoyouth
https://www.instagram.com/p/BRZDpW9jEY7/?taken-by=helenachristensen
/ritzau/FOKUS