Hittet 'Når Tiden Går Baglæns' er allestedsnærværende for tiden. Den danske popprinsesse Clara Sofie og Rune RK's sang har plaget det ganske land gennem radioen.
Men til stor ærgrelse for det primært unge publikum, så kan man ikke længere se videoen til sangen på YouTube.
Hvorfor? Den er simpelthen for fræk.
I hittet synger Clara Sofie om ulykkelig kærlighed, og videoen viser blandt andet en scene, hvor sangerinden folder sig ud på lagnerne med meget lidt tøj på sammen med Rune RK.
Selvom YouTube er vant til lidt af hvert, så er scenen for meget for portalen, hvor brugerne frit kan lægge videoer op.
YouTube har bestemt, at kun brugere over 18 år kan se videoen. Det undrer hovedpersonen.
"Jeg synes altså, at det er en meget naturlig scene. Der ligger jeg i mit eget gamle undertøj. Og så synes de lige pludselig, at det er for sexet," siger Clara Sofie til Ekstrabladet.
Er du over 18, så bedøm selv her.
Her kan du se den stuerene version i TV2's Go' Morgen Danmark.
Eller se den på MTV, der sender videoen uden at lægge fingre imellem.
Kilde: Ekstra Bladet