Det populære danske poprockband Dodo & The Dodo's accepterer ikke et tab på omkring 125.000 kroner.
Dodo & The Dodo's er kommet i klemme efter det esbjergensiske spillested Tobakken indgav konkursbegæring den 27. marts.
Dodo & The Dodo's spilede på Tobakken den 25. marts, men ifølge Dansk Musiker Forbund, som på vegne af bandet stiller kravet om de 125.000 kroner, ved man den 23. marts, at spillestedet lukker for betalinger og forbereder indgivelse af konkursbegæring.
Dansk Musiker Forbund har således på Dodo & The Dodo's vegne bebudet en stævning af den kommunale kulturchef Ulla Visbech.
Hun blev i ugerne op til konkursen indsat som midlertidig leder af spillestedet, mens hun samtidig varetog sit job som kulturchef i Esbjerg Kommune, skriver Avisen Danmark.
Dansk Musiker Forbund mener, at bandet blev ført bag lyset, da kommunen lod koncerten blive afviklet "velvidende, at Tobakken ikke kan betale bandet for deres koncert", skriver forbundet blandt andet.
Dansk Musiker Forbund oplyser, at forbundet forgæves har forsøgt, at få Esbjerg Kommune til at dække tabet.