Med en sejr på 3-0 reddede Danmark lidt af æren efter en kvalifikationsturnering med få højdepunkter og store skuffelser.
I aftenens kamp mod Island var der ikke andet end æren at spille for for de danske spillere, men den manglende pres bekom tilsyneladende holdet godt. I hvert fald var det fra start Danmark, der dominerede.
Fra start viste Nicklas Bendtner gejst og spillehumør, og da han pludselig fik en løs chance i feltet efter en halv times spil, svigtede han ikke.
Føringsmålet fik tilskuerne til at vågne op, og ti minutter efter blev stemningen endnu bedre, da anfører Jon Dahl Tomassen gjorde det til 2-0 efter forarbejde af Bendtner og Dennis Rommedahl.
I anden halvleg fortsatte den danske dominans, og helt fortjent kunne indskiftede Thomas Kahlenberg efter et kvarters spil gøre det til 3-0 efter en frispilning fra Bendtner.
Danmark- Island 3-0 (2-0)
’34 1-0 Nicklas Bendtner
’44 2-0 Jon Dahl Tomassen
’59 3-0 Thomas Kahlenberg
Danmark (4-2-3-1): T. Sørensen – Kvist, Laursen, Krøldrup, C.Sørensen –
D.Jensen, Poulsen – Rommedahl (73: Simon Poulsen) , Tomassen, Jørgensen
(54: Kahlenberg) – Bendtner (84: Larsen)
Advarsel: Andreasen (67)
Tilskuere: 15.393 i Parken