Jannik Hansen og Mikkel Bødkers klubber Vancouver Canucks og Phoenix Coyotes betragter de to angribere som så vigtige spillere, at de ikke vil give dem fri til at spille for det danske landshold.
Om en måned skal Danmark spille OL-kvalifikation i Oslo, men det bliver helt sikkert uden de to profiler.
"Begrundelsen er, at Jannik og Mikkel er vigtige spillere, som de to klubber ikke vil undvære. Vi er ikke overraskede," siger landsholdets general manager, Kim Pedersen til B.T.
Kim Pedersen og landstræner Per Bäckman og tager i weekenden på en ugelang tur til USA for at forsøge at overtale Frans Nielsens klub New York Islanders til at give angriberen fri.
Også Peter Regin, Sebastian Dahm og Morten Madsens klubber i AHL-ligaen får besøg af landsholdsdelegationen.
"Får vi bare én af spillerne med til Oslo, er vores investering en succes," siger Kim Pedersen.