Den aktuelle debat om indførelse af en mindsteløn i Danmark står torsdag i et helt andet lys, efter at EU-Domstolen har fældet dom i en sag fra Tyskland, hvor et polsk firma skulle løse en tysk opgave på polsk grund.

Dommen slår fast, at det er uforeneligt med EU's grundprincip om fri udveksling af tjenesteydelser "at kræve betaling af en mindsteløn, der ikke har nogen sammenhæng med leveomkostningerne" i den anden medlemsstat.

Afgørelsen betyder, at man ikke kan kræve en lovbestemt dansk mindsteløn betalt til eksempelvis portugisiske arbejdere, som støber materialer til metroen i København, hvis det sker i Portugal.

For det vil reelt betyde, at man forhindrer et portugisisk firma i at byde på opgaven, da de betaler deres arbejdere en lavere løn, og lønmodtagerne har lavere leveomkostninger.

Dermed vil en lovbestemt mindsteløn - også i Danmark - som krav i udbud være i strid med EU-lov i de tilfælde, hvor opgaven kan løses i andre EU-lande, da firmaer og virksomheder i alle unionens medlemslande har ret til at byde på danske udbud.

Torsdagens dom handler om, at man i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen har et lovbestemt krav om, at nogle typer af kontrakter kun må udbydes virksomheder, som forpligter sig på at betale den tyske mindsteløn på 8,62 euro.

Loven er vedtaget for at undgå social dumping, og for at konkurrerende virksomheder, som har budt på opgaven og betaler en ordentlig løn, ikke straffes.

Dortmund havde således krævet denne mindsteløn i forbindelse med udbud af en digitaliseringsopgave af dokumenter og konvertering af data for byens planlægnings- og bygningstjeneste blev overholdt, selvom firmaet, der ville løse opgaven, havde hjemsted i Polen og løste opgaven der.

Den går ikke, slår EU-Domstolen fast med henvisning til den fri bevægelighed af tjenesteydelser i unionen.