New York Red Bulls-danskeren Brian Nielsen er tæt på at indstille fodboldkarrieren på grund af problemer med det ene knæ.
Det afslører den 25-årige kantspiller til bold.dk.
- Mit knæ fungerer sgu nok ikke mere. Jeg havde genoptrænet i halvandet år i New York, og så kom jeg tilbage og fik et tilbageslag.
- Jeg har ikke fået et endeligt svar fra en læge, men jeg kan ikke rigtig træne, siger Brian Nielsen, der skiftede fra Vejle til New York i 2010.
Før skiftet til klubben på den amerikanske østkyst blev Brian Nielsen af flere kommentatorer spået en stor karriere. Kantspilleren er noteret for 99 førsteholdskampe for Vejle og 20 scoringer.
/ritzau/