Den 42-årige mor, Camilla Broe, kan udleveres til USA.
Det blev en kendsgerning, da Procesbevillingsnævnet afviste, at lade hendes sag komme for Højesteret. Det skriver Politiken.dk.
Den smuglermistænkte kvinde fra Hellerup risikerer ifølge hendes advokat op imod 60 års fængsel, hvis hun udleveres.
Sidste sommer krævede anklagemyndigheden i Florida den danske kvinde udleveret, og hun er sigtet for at have medvirket i smugleri af 100.000 ecstasy-piller.
Hun nægter sig skyldig i anklagerne.
Retten i Lyngby har erklæret sagen for forældet, men anklageren ankede til Østre Landsret, som besluttede, at Camilla Broe skulle udleveres.
Hendes advokat, Michael Juul Eriksen, forsøgt at få Højesteret til at tage sagen op på grund af dens principielle karakter.