Den danske møbelkæde Daells Bolighus har haft røde tal på bundlinjen de sidste ti år.
Derfor har ejeren af kæden, Kurt Daell, postet omkring 65 millioner kroner ind i firmaet gennem det sidste halvandet år. Senest i juni tilførte rigmanden Kurt Daell 20 millioner kroner til Daells Bolighus.
Det skriver Finans.dk.
Daells Bolighus har eksisteret siden 1910, men de har haft nogle hårde år på det sidste.
Sidste år havde kæden et rekordstort underskud på 38,5 millioner kroner, og de sidste ti år har Daells Bolighus tabt omkring 180 millioner kroner efter skat.
Og det er ikke kun økonomisk tab, kæden slås med. Udskiftninger på toppen har præget det gamle firma. I 2015 nåede kæden at have hele tre adm. direktører.
Daells Bolighus er udsprunget af det gamle Daells Varehus - også kaldet Dalle Valle, der frem til 1992 var familieejet af Daell-familien.
En familiefejde skulle være skyld i, at varehuset blev solgt til PKA og Kommunernes Pensionskasse, inden det syv år senere gik konkurs.
Daells Bolighus forblev i familien og er ejet er Kurt Daell, som også ejer Harald Nyborg og Jem & Fix.