Bestseller-rigmanden Anders Holch Poulsen har brugt lidt af sin formue på 41 milliarder kroner til at handle ejendom i skotske Edinburgh.
Det skriver Ekstra Bladet.
Anders Holch Poulsen har investeret næsten en halv milliard kroner i det kendte stormagasin Jenners, og det er ikke første gang, han køber ejendom i Skotland.
Anders Holch Poulsen ejer i forvejen en række godser og er faktisk en af Skotlands største jordbesiddere. Han ejer blandt andet jord i Altnaharra-distriktet - et område, som den danske milliardær har store planer om at udvikle.
Købet af Jenners er sket gennem Anders Holch Poulsens holdingselskab, Heartland. Umiddelbart skal han ikke selv anvende bygningen til noget. Jenners har en lejeaftale, der løber 23 år endnu.
Ekstra Bladet refererer skotske medier for, at den årlige lejeindtægt for de 17.000 kvadratmeter er mellem 16 og 20 millioner kroner.