Den danske forsvarsspiller Jannik Vestergaard og Hoffenheim er sikre på endnu en sæson i den bedste tyske fodboldrække efter mandagens sejr over Kaiserslautern.
- Vi vidste, vi kunne vinde her. Der var en fantastisk stemning på holdet, og den tog vi med ind til kampen, siger Jannik Vestergaard ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Nu vil vi bare fejre det efter en mareridt-sæson, der har været meget svær, tilføjer forsvarsspilleren.
Danskerne scorede det afgørende mål til 2-1 et kvarter før slutfløjt i playoff-opgøret. Dermed tabte Kaiserslautern sammenlagt med 2-5 og må forblive i den næstbedste tyske række.
Hoffenheim havde vundet den første playoff-kamp med 3-1, så da David Abraham bragte Hoffenheim foran 1-0 lige før pausen, betød det, at Kaiserslautern skulle score tre mål for at tvinge kampen ud i forlænget spilletid.
Med den samlede sejr ender Hoffenheim på en skuffende tredjesidsteplads i Bundesligaen, som i denne sæson blev vundet af de nyslåede Champions League-mestre fra Bayern München.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.