På rygteplan har Kasper Bøgelund længe været sat i forbindelse med et skifte til de danske mestre fra AaB. Og nu skulle en aftale være på plads, erfarer bold.dk.
Ifølge fodboldsiden vil forsvarsspilleren underskrive en kontrakt en af de nærmeste dage.
Kasper Bøgelunds tyske klub Mönchengladbach meldte allerede i maj ud, at de ikke ønskede at forlænge kontrakten med danskeren.
I AaB skal Bøgelund afløse Allan Olesen, der er skiftet til Vejle, på pladsen som højre back.