Den danske landsholdsspiller Janni Arnth Jensen fik en nærmest perfekt debut for den engelske storklub Arsenal.
31 minutter inde i debuten scorede hun til 2-1 i udekampen mod West Ham, da hun steg til vejrs og headede bolden i mål efter et hjørnespark. Arsenal og Arnth endte med at vinde opgøret 4-2.
Sejren betyder, at Arsenal er tre point foran Manchester City i toppen af den engelske Super League. Begge hold har spillet 11 kampe.
Den danske forsvarsspiller skiftede officielt til Arsenal ved årsskiftet efter at have spillet for Linköpings FC i fire og et halvt år. Tidligere har hun også repræsenteret Fortuna Hjørring og Varde IF.
Janni Arnth har spillet 88 A-landskampe for Danmark siden debuten i 2010.
Hun var også en del af den succesfulde EM-trup, som i sommeren 2017 nåede frem til EM-finalen i Holland.
Personligt var slutrunden dog ingen stor succes for forsvarsklippen. I Danmarks åbningssejr mod Belgien pådrog hun sig et træthedsbrud i foden og kom ikke på banen igen under turneringen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.