Den danske fodboldlandsholdsspiller Jonas Knudsen skal finde en ny arbejdsgiver, når sæsonen slutter.
Her udløber hans kontrakt med den engelske klub Ipswich, og aftalen bliver ikke forlænget. Det siger klubbens manager, Paul Lambert, ifølge klubbens hjemmeside.
- Af de spillere, der har kontraktudløb, regner jeg med, at Jonas rykker videre. Det gjorde han klart i januar, at han ville gøre, og det er fint. Det er hans valg.
- Jeg troede, han ville have skiftet dengang, men ingen kom og købte ham, så han endte med at blive her, siger Paul Lambert til klubbens hjemmeside.
Siden starten af marts har Ipswich-manageren heller ikke kigget Knudsens vej, hvorfor danskeren har set de seneste ni ligakampe fra bænken eller tribunen. Ipswich ligger sidst i The Championship og er for længst rykket ned.
Jonas Knudsen har spillet for klubben siden sommeren 2015, hvor han kom til fra Esbjerg.
Den 26-årige venstre back var sidste år med i Danmarks trup til VM i Rusland, og han startede inde i VM-ottendedelsfinalen mod Kroatien.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.