Sent tirsdag aften lykkedes det norsk redningsmandskab med hunde, at finde den 40-årige danske kvinde, der i går forsvandt efter en vandretur i de norske fjelde.
- Hun er pludselig gået 180 grader i den forkerte retning og blev fundet ret langt fra det sted, hvor hun forsvandt, siger redningsleder Nils-Ole Sunde fra Hovedredningscentralen til det norske nyhedsbureau NTB.
Kvinden forlod tirsdag eftermidag ved 15.30 tiden sin mand og barn for at vandre en tur alene i området Jotunheimen i det centrale Norge.
Nils-Ole Sunde mener, at denne type redningsaktioner er typiske i fjeldet om sommeren.
- Vi ser mange tilfælde, hvor nogen bryder op fra gruppen og går alene ud i fjeldet. Går man på vandretur, bør man altså blive flere sammen, opfordrer redningslederen.