I Bergen har den danske konsul oplevet hærværk efter Ungdomshusets demonstration på Nørrebro lørdag. På det danske konsulat har gerningsmænd skrevet slagord for Ungdomshuset. Med store røde typer står der ?Ungeren blir? og ?All fascisme skal knuses?. Selve konsulatskiltet er overskrevet med tallet 69, skriver Bergens Tidende.
Den danske konsul, Bjarne Riebers, er chokeret over hærværket:
»Dette er helt uhørt. Jeg forstår jo, at det har sammenhæng med optøjerne i København. Men heldigvis har vi aldrig oplevet noget lignende før.«
Konsulen tager mandag kontakt til ambassaden for at finde ud af, om der skal indsættes ekstra vagthold ved konsulaterne.