Linda P har fundet kærligheden. Eller, faktisk er det Linda P's mor, der har fundet hendes udkårne. Det afslører komikeren selv overfor bt.dk.
Se billederne: Kongeligt besøg i fynsk havneby
- Det var faktisk min mor, der fandt ham. Hun havde været på ferie på Bornholm, og så kom hun hjem og sagde: Jeg har fundet dit match. Og hun kender mig jo ret godt, fortæller Linda P således til bt.dk.
Komikeren dannede senest par med kollegaen Anders Grau, men inden da var hun kendt som den rapkæftede, lesbiske komiker - der også har været gift med en kvinde.
Linda P's nye kæreste, som hun har kendt i omkring en måned, er en mand. Faktisk er det en af hendes onkels venner. Men hun havde aldrig mødt ham før. Og det er befriende, fortæller hun.
- Det var simpelthen så dejligt at møde én udefra, fordi det altid har været en lille smule indgroet enten i malermiljøet, komikermiljøet eller lebbemiljøet, siger hun til bt.dk.
Og parret er meget forelskede, fortæller hun. Men meget mere ønsker hun ikke at afsløre lige nu.
- Det er too soon, som hun siger.