Mandag klokken 16.00 kunne den danske kok Rasmus Grønbech fra restaurant Premisse i København træde op på sejrsskamlen som vinder af den internationale kokkekonkurrence Nordic Challange.
Konkurrencen blev afholdt i Bella Centret, hvor ti europæiske topkokke kæmpede om pokalen og skulle trylle forret, hovedret og dessert frem af nordiske råvarer.
Grønbech modtog 15.000 Euro og Nordic Challange trofæet, men kunne desuden glæde sig over også at tage prisen for den bedste fiskeret.