Verden må vente til torsdag med at få svar på, hvad verdens ledere helt konkret sidder og diskuterer inde i Bella Center i København.
Det danske udkast til klimaforhandlingerne bliver nemlig først offentliggjort torsdag, erfarer DR.
Klimaminister Connie Hedegaard (K) havde ellers tidligere på dagen bedyret, at i dag ville være dagen, hvor forhandlingspapirerne skulle fremlægges.
Helt konkret er der tale om to forskellige papirer- et for de lande, der har godkendt Kyoto-protokollen, og et andet for de andre, heriblandt USA.
I papirerne vil der være noget som stats- og regeringscheferne selv skal blive enige om.
Og der skal være mulighed for, at de kan give sig på nogle punkter.