Mads Brandt Pedersen har vist sig frem på fornem vis i fødebyen Silkeborg.
Torsdag tog den danske verdensmester EM-guld på den korte distance i kajakmaraton, og lørdag gjorde han det samme på den lange distance.
Ligesom det var tilfældet torsdag kæmpede Mads Brandt Pedersen primært med spanske Ivan Alonso om sejren lørdag.
I en yderst tæt duel vandt Pedersen med blot halvandet sekund ned til Alonso efter lidt over to timer på søen i Silkeborg.
Portugisiske Jose Ramalho blev treer og fik bronze. Ramalho kom i mål tre et halvt minut efter Mads Brandt Pedersen og Ivan Alonso.
I kvindernes finale på den lange distance endte danske Cathrine Rask og Anne Winther henholdsvis på femte- og ottendepladsen bag ungarske Vanda Kiszli, som tog guld.
Rask og Winther blev henholdsvis fem og ni i finalen på den korte distance torsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.