I 25 minutter lå en dansk ishockeyspiller fra U16-landsholdet livløs på isen efter en tackling i fredagens kamp på isen i en norsk skøjtehal.
Den 15 år gamle spiller var med i en almindelig duel, da han faldt hårdt ned på isen i Idda Arena, skriver avisen Fædrelandsvennen.
På det tidspunkt var der otte minutter tilbage i den første periode, og klokken var lige omkring 19.30.
Den danske landsholdsspiller lå livløs på isen i cirka femten minutter til ambulancepersonale kom til hallen og begyndte behandling.
Her behandlede de ham i cirka ti minutter på isen, før han blev taget ud på en båre og bragt til hospitalet i Kristiansand.
Lige efter klokken 21.00 lød det fra højtalerne i skøjtehallen, at det nu går fint med drengen.
Til Fædrelandsvennen siger hospitalet, at drengens tilstand er stabil.
Ishockeyforbundet har over for avisen nægtet at oplyse navnet på spilleren.
Kilde: Fædrelandsvennen