Dansk Hollywoodstjerne slugte cigar

Teenage-agtig nervøsitet over Keira Knightley endte med, at Viggo Mortensen måtte sluge en bommert.
Viggo Mortensen til Golden Globe i januar 2012.
Viggo Mortensen til Golden Globe i januar 2012. Foto: AP / POLFOTO

Hollywood-manuskripter ynder at gøre grin med folk, der dummer sig og laver flove ting. Men for Viggo Mortensen var det ikke et filmmanus, men vaskeægte pinlighed, der ramte ham under en gennemlæsning af filmen 'A Dangerous Method,' som han for tiden arbejder på.

Her måtte han gøre sig selv bemærket da han i bogstavelig forstand fik noget helt galt i halsen. Det hele startede med, at han var nervøs før en scene med skønheden Keira Knightley. Det skriver Contact Music ifølge eb.dk.

Forinden manuskriptlæsningen fik han serveret chokolade, og da han rakte ud efter et stykke, fik han i stedet fingrene i en cigar, som han slugte, forklarer eb.dk.

"Nogen havde givet mig en æske cigarer, som lignede cubanske cigarer og var lavet af chokolade. Jeg var meget nervøs før min scene med Keira Knightley, og jeg kiggede på manuskriptet og tog en cigar fra den forkerte æske. Jeg bed et stykke af og slugte det," siger dansk-amerikaneren, som derefter fik svedeanfald og måtte brække sig i en skraldespand. Ved nærmere eftertanke afsagde Viggo Mortensen selv dom over hændelsen med ordene:

"Det var en dum ting at gøre."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.