Han har tidligere siddet fanget på Guantanamo-basen i Cuba i mere end et år, og nu kan den danske Cuba-fange se frem til ti måneder i dansk fængsel.
Den tidligere Guantanamo-fange blev tidligere på dagen idømt ti måneders fængsel for tyveri og bedrageri, skriver Jp.dk.
Han er dømt for tyveri af tre dankort, to pas og omfattende misbrug af dankortene for 110.000 kroner. Dankortene og passene blev stjålet, da han arbejdede som postbud i Greve.