Da vinden tabte pusten, blev det meget nemmere at spille golf i Saint Omer på den nordfranske atlanterhavskyst.
Det nød Jeppe Huldahl godt af på fredagens anden runde af European Tour-turneringen i Nordfrankrig.
Alle spillerne havde lidt på en meget vanskelig første runde i Saint Omer, men fredagens bedre vejr gjorde en kæmpe forskel.
Jeppe Huldahl gik fredag sin runde i 67 slag, seks bedre end torsdag. Vigtigere er, at han rykkede 18 pladser frem, og nu er delt nummer seks. To slag efter de to førende spillere, englænderen Robert Dinwiddie og Tjaart Van Der Walt fra Sydafrika.
Jeppe Huldahl leverede fredag seks birdier og kun to bogey'er, og det gjorde den store forskel for ham.
Thomas Nørret er delt nummer 35 efter en runde i 69 slag. Til gengæld blev fredagen sidste runde for Lasse Jensen. Han klarede ikke cuttet.
/ritzau/