Emily Kristine Pedersen havde svingende held med golfkøllerne i majorturneringen US Open natten til søndag dansk tid.
På tredjedagen - den første af to finalerunder - leverede Emily Kristine Pedersen en flot eagle på hul seks. Hun brugte kun tre slag, hvor hullets par ellers var fem slag.
Men generelt var det en ustabil runde for danskeren, som også blev noteret for hele otte kedelige bogeys og to birdies.
Dermed endte Emily Kristine Pedersen runden i 76 slag - fire slag over banens par - og raslede for anden dag i træk ned i klassementet.
Emily Kristine Pedersen er nu delt nummer 39 i den prestigefyldte turnering i samlet fem slag over par.
17 slag bedre er thailænderen Ariya Jutanugarn, som fører turneringen i 12 slag under par.
22-årige Ariya Jutanugarn har fire slag ned til australieren Sarah Jane Smith, som ellers førte efter de to første runder.
Ud over Emily Kristine Pedersen deltog Nicole Broch Larsen også i de to første dage ved US Open, men hun nåede ikke videre til finalerunderne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.