»Rock mod demokratiet«, »German-British Terrormachine« og »Stormtroppers of Hate«.
Der er mange valgmuligheder for racistiske musikelskere i Skandinaviens største nazi-produktionsselskab Nordvind Records.
Der er også mulighed for at købe T-shirts, bøger og kasketter med stærkt nazistiske budskaber.
Det dansk-svenske selskab omsætter for hundredetusindevis af kroner og drives af de tidligere Dansk Front-ledere Flemming Muff Christiansen og Kasper Kröner.
En gruppe, der tidligere har gjort sig bemærket med en række voldelige overfald, trusler og racistiske demonstrationer i Danmark. Det fremgår af en ny bog, Postboks 38 , som udkommer onsdag.
Bogen er skrevet af den venstreorienterede researchgruppe Redox og dokumenterer et omfattende internationalt produktions-netværk af nynazister, med udgangspunkt i Danmark og Sverige.
Nazi-cd er med posten
Bagmændende sender hvert år af tusindevis af racistiske cd er, t-shirts og klistermærker af sted gennem postboksadresser i Sverige og på Nordsjælland.
»Det er simpelthen mest effektivt at lave en cd med et lækkert cover og noget god musik, hvis man vil nå de unge med et budskab i dag,« fortæller Kasper Kröner.
Han bor i dag i Sverige, hvor den højreekstreme scene er meget større end den danske.
Herfra har han siden 2005 leder Nordvind Records, som blev stiftet med det formål at sprede det racistiske budskab og samtidig finansiere den nynazistiske bevægelse i Skandinavien.
Kasper Kröner har ligesom Flemming Muff Christiansen en fortid i Dansk Fronts inderkreds og var med da gruppens københavnske afdeling blev oprettet i 2003.
Nordvind Records giver allerede så stort et overskud, at selskabet er begyndt at dele penge ud til højreekstreme organisationer i hele Skandinavien. Om selskabets forhold til de danske racister siger han:
»Vi bidrager i dag med visse beløb til Dansk Front, ligesom vi giver penge til andre organisationer. Men jeg ønsker ikke at kommentere forholdet i detaljer,« siger Kasper Kröner.
Selskabet er i dag eneste officielle udbyder af Dansk Fronts propaganda.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.