Klokken halv fire tirsdag morgen kom der endelig hvid røg fra skorstenen i Bruxelles, da medlemslandene og EU-Parlamentet blev enige om et kompromis om EU's budget for 2014.
Budgettet, der med sine cirka 1011 milliarder kroner i betalingsbevillinger, er knap seks procent mindre end i 2013, har været omdrejningspunkt for en større diskussion på grund af uenigheder om størrelsen.
- Jeg er meget tilfreds. Det er et sparebudget, og det vidste vi også var det, der var muligt - givet den økonomiske situation mange lande er i, siger parlamentets chefforhandler på budgettet, Anne E. Jensen (V), til Ritzau.
Parlamentarikerne havde dog fra start ønsket at udvide budgettet en smule i forhold til 2013, men Anne E. Jensen henviser til, at der i den konkrete fordeling af pengene er store lyspunkter i nattens kompromis.
- Det, der lykkedes for parlamentet, var, at sikre, at de tilsynsmyndigheder, der er for finanssektoren og de samarbejder, der er for flygtninge og indvandrere, de blev sikret bedre forhold, så de kan arbejde, siger hun til Ritzau.
Dertil kommer, at der er afsat flere penge forskningen og til flygtninge i Mellemøsten, hvor der er "et kæmpe behov", påpeger Anne E. Jensen.
Undervejs i processen, siger chefforhandleren, var det tydeligt, at medlemslandene sidder hårdt i det, da der i højere grad blev fokuseret på bundlinjen her og nu end på mulighederne for at tegne nye kontrakter og sætte ting i søen.
- Medlemslandene bruge over 12 timer indbyrdes på at forhandle det ene tal (konkrete udgifter, red.). Vi tænkte jo nogle gange over, om de stadig var i bygningen.
- Nogle lande er derude, at hvis de skal betale pengene til EU, så risikerer de at få en bøde, fordi de har for stort underskud, siger Anne E. Jensen fra parlamentet.
/ritzau/