En dybt ulykkelig og hævngærrig russisk far og ægtemand stak i 2004 den dansk flyveleder Peter Nielsen ihjel.
Flyvelederen havde været på arbejde for sit firma Skyguides, den nat i 2002 hvor 71 mennesker mistede livet, da et tysk fragtfly og et russisk passagerfly stødte sammen i luften over den sydtyske by Überlingen, skriver Berlingske Tidende.
Russren mistede både to børn og sin kone ved katastrofen. I første omgang opsøgte han Peter Nielsen for at få en forklaring på uheldet, men det endte med, at russeren stak den danske flyveleder ihjel foran hans hus.
Anklagemyndigheden i Schweiz arbejder nu på, at den russiske mand ikke kan løslades fra fængsel, selvom han er klar til en løsladelse på fredag. Det er landsretten i Zürich, der har besluttet, at en løsladelse er mulig.
Anklagemyndigheden vil appellere beslutningen videre til højesteret.
- Jeg vil bruge alle juridiske muligheder for at undgå løsladelsen på fredag, siger forbundsanklager Ulrich Weder til Associated Press.