Hvordan bliver det vurderet, om situationen i en flygtnings hjemland er tilpas sikker, så flygtningen kan sendes hjem igen?
Det spørgsmål stiller Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, blandt efter fredagens udspil fra regeringen til en ændring af asyllovgivningen oven på et stærkt stigende antal asylansøgere.
- Den lykkeligste udgang på en flygtningesituation er, at man kan vende hjem igen. Man kan ikke beklage, hvis det sker.
- Men jeg har ikke set nogle detaljer omkring vilkår for inddragelse af den midlertidige opholdstilladelse. Altså vurderingen af hjemlandets forhold som forudsætning for at sende folk tilbage, siger Andreas Kamm til Ritzau.
I regeringens udspil skal asylsøgere, som flygter fra borgerkrig men ikke er individuelt forfulgt, fremover først have midlertidig opholdstilladelse i et år modsat fem år i dag.
Siden forlænges opholdet to år ad gangen, men myndighederne vurderer hver gang, om asylsøgerne kan blive i Danmark eller skal sendes retur, lyder det i udspillet.
Det har fået Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til at frygte, at flygtninge får psykiske lidelser, hvis de konstant lever i usikkerhed om, at de måske bliver sendt retur til sit hjemland.
Den bekymring forstår Andreas Kamm.
- Det er en kendt problemstilling. Hvis man præciserer de vilkår, der skal på plads i hjemlandet inden en hjemsendelse, så kan man forhåbentlig stole på, at man ikke blive sendt hjem med risiko for forfølgelse. Er der usikkerhed omkring vilkårene, så skaber man utryghed, siger han.
Generalsekretæren glæder sig generelt over, at mennesker på flugt fra uroligheder i Mellemøsten kan finde beskyttelse i Danmark, men han efterlyser også detaljer omkring flygtninges rettigheder, når de får tildelt en midlertidig opholdstilladelse.
- Jeg vil gerne se detaljer for hvilke rettigheder, der er knyttet til den her nye opholdstilladelse - og især hvad det indebærer i forhold til familiesammenføringer, siger Andreas Kamm.
Regeringens udspil skal hastebehandles i Folketinget hurtigst muligt.
/ritzau/