De mange tusinde fjernvarmekunder, der bliver ramt af ekstraregninger på adskillige tusinde kroner på grund af et statsligt tilskuds bortfald, kan forvente hjælp.
Sådan lyder det fra energi-, forsynings, - og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V).
- Jeg er opmærksom på problemet, og det er også derfor, at regeringen sammen med Folketinget har taget en række initiativer.
- Blandt andet har vi lempet elvarmeafgiften, så det bliver mere attraktivt at bruge varmepumper, vi har befriet dem (værkerne, red.) fra kraftvarmekravet, så de alene kan koncentrere sig om at producere fjernvarme.
- Og så er der afsat 540 millioner kroner til at hjælpe de værker, der får de højeste varmeprisstigninger, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kunderne vil kunne mærke regeringens 540 millioner kroner, kan ministeren dog ikke svare på.
- Pakken er godt i gang med at blive udmøntet, og Energistyrelsen har nedsat et udrykningskorps, der kan tage ud og rådgive de værker, der er hårdest ramt, siger Lars Christian Lilleholt.
Ifølge Dansk Fjernvarme, interesseorganisation for danske fjernvarmeværker, kan værkerne kun justere priserne én gang årligt. Derfor hænger kunderne på de forhøjede priser minimum et år.
Ifølge interesseorganisationen har der da heller ikke været meget at hente for forbrugerne i ministerens hjælpepakke indtil videre.
- Regeringen har kun udmøntet nogle af pengene, og det har mest af alt handlet om at få folk væk fra fjernvarme. Det hjælper jo ikke just fjernvarmeværkerne, siger Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme.
De stigende priser på fjernvarme for flere tusinde danskere kommer som resultat af, at det statslige tilskud kaldet grundbeløbet bortfaldt 1. januar 2019.
Tilskuddet blev særligt givet til mindre og mellemstore fjernvarmeværker i landdistrikter, og med pengene fulgte også en lang række betingelser, som værkerne ifølge ministeren nu altså er løst fra.
Den udlægning er Kim Mortensen dog heller ikke enig i.
- Rigtigt nok har man ophævet kravet om, at værkerne skal bruge den dyre naturgas. Men det er blot erstattet med et krav om at skulle bruge en varmepumpe. Det vil dog ikke være rentabelt for mange værker.
- Hvis man vil bruge noget andet end varmepumpen som hovedkilde, så skal alternativet minimum være 1500 kroner billigere per husstand om året end varmepumpen. Og så skal det være gavnligt for samfundsøkonomien, altså statskassen.
- Men eftersom der ikke er afgifter på biomasse, vil det være skidt for statskassen. Det er altså en frihed med en del modifikationer, siger Kim Mortensen.
De nye priser efter grundbeløbets bortfald er indtil nu kun kendt for cirka halvdelen af de fjernvarmeværker, der tidligere modtog tilskuddet.
Priserne for de resterende værker offentliggøres til sommer. Her venter både ministeren og Dansk Fjernvarme at se samme tendens med stigende priser.
/ritzau/