Dansk fiskeri mister 100 millioner

Ny fiskeriaftale indgået i EU. Fiskerne frygter store tab.

Fødevareminister Hans Christian Smidt (V) er nogenlunde tilfreds med ny fiskeriaftale, der netop er indgået i EU.
Den danske fiskeindustri er rasende. Den siger, at den vil miste 100 millioner kroner.
Til gengæld kan torskene ånde lettet op. Færre af dem skal oven vande og op i fiskekutterne. Hele 14 procent mindre bliver torskekvoten i Skagerak, Kattegat og Nordsøen, skriver Ritzau.
Et EU-forslag ville have revet grundlaget væk på mange af de danske garnfiskerisamfund langs den jyske øst- og vestkyst.
Danmark kæmpede imod, og det endte med, at forslaget blev fjernet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.