Det danske firma Nomess, der sælger boligtilbehør, er gået konkurs. Det skriver Finans.dk.
Det sker bare få måneder efter, at firmaet fremlagde et underskud på fem millioner kroner. Kort tid efter skiftede firmaet navn til Selskabet af 5. sept. 2018 ApS.
Og nu er firmaet altså begæret konkurs i Sø- og Handelsretten.
Nomess blev stiftet i 2007 af Suzanne Potts, der ejer firmaet med sin mand Henrik Potts. Firmaet nød i starten stor succes og tjente knap 10 millioner frem mod 2015, men har de seneste to år været ramt af underskud.
Nomess sælger boligtilbehør i mere end 35 lande.
Egenkapitalen var i seneste regnskabsår på en million kroner, skriver Finans.dk.
Gælden i virksomheden var på fem millioner kroner.