Det er ikke så "klodset" at have satset på Legoklodser. Familien Kirk Kristiansen topper endnu en gang listen over landets rigeste familier med en formue på 186 milliarder – 55 flere end året før. Så det går godt for dansk erhvervsliv og Lego i særdeleshed.
Flere andre tunge erhvervsfamilier har også haft et gyldent år sidste år. Således har familien Louis-Hansen, der ejer Coloplast, familien Holck Povlsen, der ejer tøjgiganten Bestseller, boet efter Lars "Dyne" Larsen samt hos den sønderjyske familien Clausen, der ejer Danfoss, alle kunnet se deres formuer stige med mellem fire og ni milliarder kroner. Det kan man læse i Berlingske, som i dag bringer listen over de 100 rigeste familier.
ECCO har tabt
Men der er også enkle tabere. Skogiganten Ecco, som ellers ligger flot på på listens nummer seks med sønderjyske Haanni Toosbuy Kasprzak i spidsen, har måttet se formuen skrumpe fra 23,8 milliarder kroner til 21 milliarder kroner.
Listens nummer 10 er en i offentligheden ukendt mand, Bent Jensen, der ejer Linak, der laver actuatorer til blandt andet hospitalssenge. Hans formue er også skrumpet – denne gang med hele tre milliarder til 13,8 milliarder kroner.
Det jyske guld
Berlingskes erhvervsredaktør og kommentator, Thomas Bernt Henriksen, peger på en pudsig ting: "Hvis der er et mønster, så er det sjovt, at mange formuer ligger i Jylland, og at der ikke er mange nye navne på listen. Det kan jo være et tegn på, at de her vilde tider er ved at høre op, og det vil sige, at det bliver sværere at komme op på listen."
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.