En 63-årig nordjysk buschauffør blev i fredags fundet død i sit hjem i Polen. Hans polske hustru og hans søn på 38 var også blevet dræbt, det skriver nordjyske.dk.
Familien boede tæt på den tyske grænse i byen Stettin. Den 63-årige chauffør kørte bus kørte for Hjørring Turistfart.
Sønnen var blevet dræbt i garagen, mens chaufføren og hans kone blev fundet døde på første sal i huset.
De var dræbt med to forskellige slags knive.
Politiet mener, at familien kan have overrasket nogle indbrudstyve, da de er vendt hjem fra ferie.
Indehaveren af Hjørring Turistfart fortæller til nordjyske.dk, at den 63-årige havde boet i Polen i ti år, lige så længe som han har kørt bus for selskabet. Han fik besked lørdag fra den dræbtes anden søn, der stadig bor i Nordjylland.
"Jeg tog det ikke så pænt. Det var tragisk at høre," siger Henning Christensen.
Kilde: nordjyske.dk