Frøns Herred Sparekasse er kommet i fornemt selskab med blandt andet Ferrari. Det sker, fordi begge virksomheder er havnet på en top 100 over Europas bedste arbejdspladser. Og så er det altså ligemeget om man er en lokal bank i Danmark, eller motorsportsgigant fra Italien.
Dansk erhvervsliv er i det hele taget rigtig flot repræsenteret på listen over de bedste arbejdspladser. 13 danske viksomheder ialt, pryder listen, og det bliver kun overgået af Tyskland, som har hele 21 virksomheder med, skriver Berlingske Tidende.
At så mange danske virksomheder pryder listen, overrasker ikke lektor Poul Erik Jensen, fra institut for industriøkonomi og virksomhedsstrategi på Copenhagen Business School. Han siger, at det skyldes den danske ledelsesmodel, der er fladere og mindre hierakisk end i så mange andre lande.
Og med de små ungdomsårgange, der snart vil holde sit indtog på arbejdsmarkedet, er konkurrencen om medarbejderne intensiveret.
- De unge mennesker lægger vægt på arbejdstrivsel. Og når de kan vælge og vrage, vælger de arbejdspladser, hvor det bliver prioriteret højt. Det får en selvforstærkende virkning, for de virksomheder, som vælger denne vej. Det bliver en positiv cirkel, for bliver medarbejderne behandlet godt, yder de en ekstraordinær indsats. Det smitter af på kunderne og de øvrige aktører, der er i kontakt med virksomheden, siger Poul Erik Jensen til Berlingske Tidende.
Det var for øvrigt Ferrari, der løb med titlen som Europas bedste arbejdsplads. Danmarks øverst placerede virksomhed, er den danske afdeling
af microsoft, som også vandt titlen som Danmarsk bedste arbejdsplads
herhjemme. Øvrige danske virksomheder på listen er; Novozymes, Middelfart Sparekasse, Cultivator, Irma, Roskilde Sparekasse, Roche Pharmaceuticals, Unimerco, TV 2 Øst, Autisme Center Vestsjælland, Boeringer Ingenhelim Danmark og Oracle Danmark.
Du kan læse mere her.