Den 29-årige cykelrytter Lars Werenberg døde lørdag aften under et træningsophold i den franske by Nice.
Werenberg skulle i den kommende sæson køre for det danske kontinentalhold Team Energi Fyn.
Men lørdag aften styrtede, da han var på vej ned ad et bjerg på en regnvåd vej i høj fart. Han kom ind under en lastbil og døde som følge af kvæstelserne, skriver Ekstrabladet.dk.
"Det har påvirket alle træningskammeraterne dernede meget dybt," siger Carsten H. Pedersen, formand for Odder Cykelklub, hvor Werenberg har trænet de sidste otte år.
Werenberg var i Nice sammen med Odder Cykelklub og 50 andre ryttere.
"Alle var indstillet på at tage hjem efter ulykken. Men Dansk Cykel Union har sat en psykolog på, og han har frarådet, at folk rejser hjem efter det her," siger Carsten Pedersen.