Der var 45 børn og voksne i den danske bus, der i de tidlige morgentimer fredag morgen forulykkede på motorvejen mellem Ângelholm og Helsingborg, oplyser Ritzaus Bureau.
Ulykke sket kort før klokken fire, oplyser alarmcentralen i Malmø, der sendte otte ambulancer, en lægebil og personale fra redningstjenesten i Ängelholm og Helsingborg til ulykkesstedet. Der er også sendt en ekstra bus til ulykkesstedet for at tage sig af de passagerer, der ikke er kommet til skade.
- Det var en eneulykke og bussen skulle have lagt sig på siden. Flertallet af passagererne var børn og unge. Alle er ude af bussen nu, siger informationschef hos Skånepolisen til Expresse.se.
- Det er skønt, at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade. De er dog noget chokeret og nogle har fået blå mærker, siger han og tilføjer, at passagererne vil blive tilbudt krisehjælp.
- Der er flere tilskadekomne, men vi ved ikke hvor mange eller hvor hårdt kvæstede de er, siger operatøren på alarmcentralen til Ritzau.
Det svenske telegramburau, TT, oplyser, at kun en person er kørt til sygehuset i Helsingborg, og flere er tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade.
Det er ukendt, hvilken selskab bussen kommer fra og hvilket rejsebureau, der er tale om.
Avisen.dk følger sagen...