Finanstilsynet har anmeldt Sparekassen Himmerland til politiet for at have manipuleret med aktiekurserne. Det skulle angiveligt være sket, da banken handlede med aktier med EBH Bank, der nu er krakket, og Vestjysk Bank.
Det oplyser Sparekassen Himmerland i en fondsbørsmeddelelse.
Handlerne er foregået tilbage i 2008, og hele sagen kommer i forlængelse af, at EBH Bank i 2010 blev politianmeldt i en sag om systematisk og ulovligt opkøb af aktier.
Angiveligt skulle Sparekasssen Himmerland have lavet en aftale om at købe aktier, som EBH systematiske havde opkøbt, for at støtte kursen i den skrantende EBH Bank, men det nægter direktøren i Himmerlands Bank, Svend Jørgensen.
Han har på grund af sagen øjeblikkeligt taget sin afgang, og han bliver aflyst af vicedirektøren Poul Damgaard.
I forbindelse med sagen bliver to medarbejdere i banken undersøgt af politiet, og de er indtil videre suspenderet fra deres stillinger.