Danmark har mistet en af de mest vindende badmintonspillere gennem tiderne.
Badmintonlegenden Erland Kops er død i en alder af 80 år. Det skriver TV2.
Han sov stille ind natten til lørdag, oplyses det.
Erland Kops tilhørte verdenseliten i slutningen af 1950'erne og op igennem 1960'erne. I perioder var han regnet som verdens bedste spiller.
Således vandt han hele syv gange All England i single og derudover fire gange i herredouble.
Han vandt All England første gang i 1958 og siden fra 1960 til 1963 samt i 1965 og 1967.
Med de sejre satte han en danmarksrekord, der endnu ikke er slået. To år senere stoppede han sin badmintonkarriere i en alder af 32 år.
- Når man står på banen og skal spille All England-finalen for ottende eller niende gang, så tænker man: Hvilken forskel gør det?
- Skal jeg slide mig selv ihjel? Der kom et tidspunkt, hvor jeg blev mentalt træt, og jeg såede tvivl om min egen tilstedeværelse på banen, sagde han forrige år.
De fornemme resultater gav Kops en plads i sportens Hall of Fame, og i 1966 blev han nomineret til "Århundredets Danske Idrætsnavn" af Danmarks Idræts Forbund.
Kops fyldte 80 år den 14. januar.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.