Aalborg Zoo er stolte af deres nye girafkalv, der blev født i marts måned. Men det er ikke kun i Danmark, at den lille nye på 1,90 meter får opmærksomhed.
Den danske babygiraf er nemlig også blevet et hit i Los Angeles. En artikel fra Los Angeles Times beretter om den lille nye girafkalv, mens de viser billeder af den sammen med dens langhalsede mor, Camilla.
"En giraf står op og føder, så det første en kalv oplever er et fald på to meter, så det er ikke en blid velkomst til verden, den får," sagde dyrepasser i Aalborg Zoo, Paw Gosmer i forbindelsen med fødslen.
Han forsikrede om, at alt var gået som planlagt.
Aalborg Zoo deltager i et europæisk avlssamarbejde på Rothchilds Giraf, hvor man gennem avl forsøger at opretholde en genetisk sund bestand i europæiske zoologiske haver, skriver den amerikanske avis.