Mikkel Beckmann er tabt for dansk fodbold i denne omgang.
Offensivspilleren forlader FC Nordsjælland og tiltræder i stedet i den cypriotiske klub Apoel FC, meddeler eb.dk.
Kontrakten gælder frem til 2015.
Mikkel Beckmann var sidste år med til at føre FC Nordsjælland til klubbens første danske mesterskab.
Han var også manden bag klubbens eneste point i Champions League-gruppespillet.
Mikkel Beckmann scorede til 1-0 mod Juventus i Parken i kampen, der endte 1-1.
Kilde: eb.dk
/ritzau/