Silas Holst, der er kendt som en fabelagtig danser, har en dårlig vane der ikke ligefrem er sporty og yndefuld som dansen. Silas Holst har nemlig røget 20 smøger om dagen, men nu kæmper han med at kvitte dem, efter han sidste år blev opereret for et grimt lungekollaps.
"Jeg er helt nede på fem cigaretter om dagen nu. Jeg har været oppe på 20. I øjeblikket bruger jeg en elektronisk dampcigaret," siger Silas Holst til BT.
Men der stopper Silas ikke. Han vil nu også forsøge sig med hypnose for at blive sin dårlige vane kvit. En beslutning han har taget i samråd med Sweethearts-sangerinden Pernille Højmark.
"Jeg tror, det er et meget godt bud på en metode, der kan få mig til at stoppe," siger Silas Holst til BT.