For den 49-årige "Vild med dans"-darling, Marianne Eihilt, har weekenden stået i romantikkens tegn.
Lørdag blev hun gift med sin kæreste gennem 13 år, Keld Ole Nielsen.
Brylluppet stod i Lystrup Kirke nord for Aarhus. Parret var omgivet af deres venner og familie og ikke mindst deres to børn, Frederic og Emily, som er ni og seks år.
Op til brylluppet har den nuværende dommer og tidligere danser i "Vild med dans" givet sine mange følgere på instagram et glimt af de mange forberedelser op til brylluppet, som altså har været mange år undervejs.
Her har hun blandt andet afsløret, at det er designeren Lasse Spangsberg, som står bag hendes brudekjole.
På hendes story kan man også se det nygifte par forlade kirken lige efter vielsen.