Selv om David Finchers film 'Benjamin Buttons forunderlige liv' har endnu ikke haft premiere, så har alene gisningerne den fået Danny Boyle til at droppe sit filmprojekt.
Fincher-filmen handler om en mand, der bliver født som en gammel mand og så ældes omvendt og dermed bliver yngre og yngre.
Denne fortælling minder lidt om den historie, som Danny Boyle havde tænkt sig med sin næste film 'Solomon Grundy', og derfor har han nu tænkt sig at lægge den lidt på hylden, hvis 'Benjamin Buttons forunderlige liv' nu virkelig får så stor succes, som anmelderne gisner om.
'Solomon Grundy' er baseret på et børnerim, der handler om en mand, der lever hele sit liv fra 0 til 85 år på syv dage. Hvis filmen bliver til noget, skal hovedrollen spilles af syv forskellige skuespillere, skriver MTV.
Danny Boyle er i øjeblikket aktuel med filmen 'Slumdog Millionaire', som har dansk premiere den 6. marts og vurderes til at have gode chancer for at blive nomineret til en Oscar.